onsdag den 25. september 2013

Æblemuffins



Nu er det æblesæson, og vi havde rigeligt med æbler,
så jeg bagte nogle æblemuffins.

De er rigtig gode - bløde og saftige :-)

125 g smør
175 g sukker
2 æg
150 g mel
1 strøget tsk bagepulver
½ dl koldt vand
et stort revet, råt æble
2 tsk kanel

Pisk sukker, æg og smør. Bland bagepulveret i melet og vend det i. Tilsæt vandet og rør det sammen.
Til sidst vendes de revne æbler og kanel i. Fordel dejen i muffin-forme - der bliver ca. 10-12 stykker.

Bages på nederste rille ved 225 grader i ca. 10-12 min.

De kan spises som de er, men kan også pyntes med glasur eller frosting og til sidst et lille drys kanel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar