søndag den 27. oktober 2013

Grøntsagsbearnaise

I stedet for den traditionelle bearnaisesauce laver jeg af og til grøntsagsbearnaise

Vend grove tern af lige dele gulerødder, løg, persillerødder samt 1-2 fed hvidløg med lidt olie. Drys med salt og peber og bag det i ovnen til det er godt mørt (30-40 min.).

Herefter blendes grøntsagerne med grøntsagsbouillon, smag til med lidt æbleeddike og friskhakkket estragon.

Bland det med creme fraiche 18% til det har ønskede konsistens (evt. kan det fortyndes med lidt grøntsagsbouillon/vand).

Til sidst kan evt. smages til med bearnaiseessens.

Kan spises kold, men jeg plejer at tilberede det i god tid og så varme op i mikroen - dejligt nemt :-)

lørdag den 19. oktober 2013

Jordskokke/kartoffelsuppe

Så blev vi lige en mere til aftensmad, og det krævede lidt improvisation... - havde lidt jordskokker til overs, da alle ikke blev brugt til en ret med ovnbagte jordskokker og tomater.

Så jordskokker og kartofler (mest jordskokker) blev skrællet og skåret i tern.
Et ½ halvt løg blev ristet (kun til de blev klare) i lidt olie. Jordskokker og kartofler tilsættes og svitses lidt med. Dækkes med grøntsagsbuillon og tilsat et par kviste frisk timian.
Kogte til det hele var godt mørt.
Hældte noget af vandet fra og blendede massen helt glat, tilsatte - alt efter samvittigheden og ønskede konsistens - tilsættes en sjat fløde/madlavningsfløde/skummetmælk, og resten af kogevandet til ønskede konsistens på suppen.

Et stykke frisk chorizo-pølse skæres i små tern, ristes sprøde på panden i lidt olie.
Pølseternene lægges på lidt køkkenrulle, og olien hældes i en kop eller lign.

Et friskt rødt æble skæres i små tern.

Suppen hældes i en suppekop/tallerken, toppes med æble- og chorizo-tern og pyntes til sidst med lidt frisk timianblade og dråber af den røde chorizo-olie.


mandag den 14. oktober 2013

Grønkålspandekage

Med en stor portion frisk grønkål skal der altså eksperimenteres lidt for at få det brugt....
Aftensmaden skulle derfor være grønkålspandekager med fyld.


4 dl mælk
2 æg
ca. 125 g hvedemel
½ tsk salt
75 finthakket grønkål (er det frisk grønkål, så blancheres det inden det tilsættes dejen)
olie til stegning
                                                                  Fyldet skulle i dag være noget med fisk. Det blev en tunsalat:


skyr, tunfisk i vand eller olie, citronsaft, hakket hårdkogt æg, hakker rødløg, hakket rød peberfrugt, kapers blandes og smages til med salt og peber.

Salaten dertil blev blandet af
hjertesalat
friske figner i kvarte
skiver af pærer
fetaost
og små grønne druer

Så er der serveret


mandag den 7. oktober 2013

Rugklapper med grønkål

Jeg købte i dag et stort bundt frisk grønkål. Det er lige rigeligt, hvis det hele skal omsættes til råkostsalat, så jeg bagte nogle små brød til mine madpakker.

Ingredienser:
75 g ruggryn (eller havregryn)
½ l vand
2 tsk salt
100 g hakket grønkål
50 g gær
½ dl lunken vand
1 spsk olie
175 g durummel
150 g hvid hvede
ca. 300 g hvedemel
lidt groft mel f.eks. grahamsmel




Kog en grød af gryn, vand og salt. Blancher den hakkede grønkål - tilsættes grøden, som herefter køler af. Rør gæren ud i lunken vand og bland det i den afkølede grød. Tilsæt mel og olie, ælt det hele godt sammen.
Stil dejen til hævning ca. ½ time.
Slå dejen ned, rul det ud til en firkant, ca. 1 cm høj. Skær ud i passende størrelse. Læg klapperne på bagepladen og lad dem efterhæve tildækket ca. 20 min.
Pensles med lidt vand og drys med groft mel.
Bages ved 200 grader i ca. 18-20 min.
NB: Dejen kan også formes til et helt brød, bages i ca. 35 min.



lørdag den 5. oktober 2013

Cookies

Der findes et hav af cookies-opskrifter, og jeg har prøvet mange, rigtig mange forskellige, eksperimenteret selv og er efterhånden ved at være nået frem til vores foretrukne.
Disse er lidt sprøde uden på, og bløde, men uden at være for bløde indeni.



200 g margarine
3 dl rørsukker
2 dl brun farin
2 æg
300 g mel
1 tsk vanillesukker
1 tsk bagepulver
150 g hakket chokolade
75 g hasselnødder/mandler

Jeg har forsøgt med forskellige slags chokolade - mintsmag, chillismag, lakridssmag osv. Man må prøve sig frem og finde egne favoritter.
Manden foretrækker alm. chokolade, men jeg synes nu den med lakridssmag, hvor jeg så også putter lidt lakridspulver i dejen er ret lækker.
Prøv også med smarties eller tranebær+græskarkerner - kun fantasien sætter grænser...


Valnødder og chilichokolade
Mandler og hvid chokolade
     


 forskellige smagsvarianter


Klar til kaffen...