onsdag den 3. juli 2013

God sommer - kage

Tiden nærmer sig, hvor jeg skal holde ferie, og det er da en god anledning til at lave en kage eller to.

I går da jeg kørte igennem det jyske, så jeg de smukkeste hyben-buske. Jeg stoppede og fik plukket en masse flotte hybenrose-blade - åh, hvor de duftede hele vejen hjem i bilen :-)

Jeg brugte hakkede blade både til dejen og fyldet.


 Her er bladene på vej i dejen...

 Den bagte kage - det er nu ikke nemt at se de pinkfarvede blade (som nu er blevet lidt brunlige...)
Kagen blev delt i to lag, og flødeskummet - tilsat de hakkede blade - blev lagt imellem og smurt på, så den dækkede hele kagen.

Så skal der pyntes... - da jeg havde lavet to kager, blev den ene pyntet lidt anderledes med kornblomst-blade og lidt grønne mynteblade - ses her:



Og her skulle der så være et billede af den anden- flot pyntet med hybenroseblade rundt i kanten, men - men - men... tja, jeg fik aldrig taget et billede af den, og nu er den spist!
Sådan kan det gå, når man en tidlig morgen, skal skynde sig at lave kager.. I må tænke jer til synet ;-)

I kan bruge jeres egen lagkage-opskrift og tilsætte 2-3 spsk. hakkede rosenblade. Eller bruge denne opskrift:
3 æg
125 g sukker
60 g hvedemel
50 g kartoffelmel
½ tsk bagepulver

Fyld: Flødeskum af  1/4 l piske tilsat hakkede rosenblade, og evt. smagt til med lidt sukker.

1 kommentar: